Om 8000bryg

Velkommen til 8000bryg.dk

Vi er en ERFA gruppe for håndbryggere i, og omkring, Århus. 8000bryg er ikke en traditionel forening med bestyrelse og faste lokaler, men et uformelt forum for folk med interesse for håndbryg og vi mødes privat hos medlemmerne.

Alle, uanset bopæl er velkommen til møderne.

I forbindelse med møderne er der mulighed for udlevering af bestilte varer fra Lund Teknik. Så bor du i Århus området og planlægger at bestille fra Lund Teknik, så send en bestilling senest fredag inden mødet og du kan afhente varerne i Århus, den 4. tirsdag i måneden.

Husk at medbringe et smageglas og en flaske af dit eget øl (eller en spændende øl, hvis du ikke selv er begyndt at brygge endnu)

Husk at vi altid søger nye “værter” til møderne. Vi er efterhånden en del tilmeldte på mailinglisten og lad dette være en opfordring til at flere melder sig som værter for møder. Husk at der ikke er nogen krav til dig som vært, udover at du vil invitere en flok håndbryggere indenfor i dit hjem i ca 3 timer. Det vil dog være en fordel hvis du bor indenfor Århus sporvejes dækningsområde.

Som udgangspunkt holdes møder altid den 4. tirsdag i måneden kl. 19. Se kalenderen for yderligere info.

Nogle møder er uden fast dagsorden og andre inkluderer fx dogme smagning. Medbring et smageglas og et par flasker af dit øl. Der er ingen krav til øllet – så uanset om du medbringer din kommende kandidat til DM i håndbryg eller en mystisk infektion smager vi på det! Hvis du endnu har dit første bryg til gode så mød op alligevel – så skal vi nok motivere dig til at komme i gang med at brygge!

-lidt nyere introduktion:

8000Bryg er en gruppe, hvor håndbryggere mødes en gang om måneden for at dele erfaring, og få inspiration.
Gruppen er for alle der brygger øl i Aarhus og omegn, om end man er ny, eller har gjort det hele sit liv. Dette skaber en hyggelig dynamik, da det tiltrækker folk af alle aldre, og af forskellige erfaringsniveauer.
Kutymen hedder sig, at man gerne skal tage en øl med til smagning, så der er noget lækkert til mødet. Derudover, giver det rig mulighed til at få konstruktiv kritik på sit arbejde, og dermed tilegne sig erfaring.
Gruppen er ikke en traditionel forening, i den forstand at der ikke er en bestyrelse eller et fast mødested, så det findes fra gang til gang. Møderne ligger som udgangspunkt den 4. tirsdag i måneden kl 19. Yderligere information og lokation kan findes på hjemmesiden 8000bryg.dk, eller på Facebook siden ”8000bryg -Erfagruppe for håndbryggere i Århus-området”
Har man bestilt varer fra Lund Teknik senest fredag inden mødet, vil der være mulighed for udlevering af disse
ved mødet.
Håber vi ses til næste møde!

Skriv et svar